Bark eller træflis, hvad er forskellen?
Bark består af knust bark fra nåletræer. Den er mørkebrun, finere, ligger tættere og nedbrydes hurtigere. Træflis er hakket træ med splintved, lysere, grovere og tydeligt mere formstabil. Bark hører til i bedet, den dækker jorden bedre og ser pænere ud. Træflis hører til på stier og under legeredskaber, den synker ikke så hurtigt sammen.
Hvad muld udretter mod ukrudt
Et muldlag tager lyset fra ukrudtet. Det virker godt mod frøukrudt, der flyver ind oppefra, og dårligt mod rodukrudt som skvalderkål eller kvikgræs, der arbejder sig op nedefra. For at det overhovedet virker, skal laget have højde: under fem centimeter sker der ikke meget, syv til ti centimeter er det område, hvor der bliver mærkbart roligere. Har du hårdnakket rodukrudt, lægger du først en ukrudtsdug ud.
Hvad muld ellers gør
Den største nytte ligger i jorden. Et mulddække bremser fordampningen, så du skal vande sjældnere i tørre uger. Det opfanger regndråbernes anslag og forhindrer, at fin jord skylles væk eller slemmer til. Om vinteren dæmper det frost, om sommeren varme. Og fordi træ nedbrydes langsomt, fodrer det jordlivet. Det adskiller muld grundlæggende fra grus og skærver, som dækker jorden, men ikke bidrager til den.
Hvad du skal være opmærksom på
Frisk muld trækker kortvarigt kvælstof ud af jorden, mens den nedbrydes. På næringskrævende planter som grøntsager mærkes det, på buske, stauder og vedplanter næsten ikke. Vil du være på den sikre side, strør du lidt hornspåner først. Bark gør jorden let sur, hvilket rododendron og blåbær sætter pris på, og lavendel ikke. Og muld er forgængelig. Efter to til tre år er et lag stort set nedbrudt og fyldes op. Vil du ikke det, tager du lavamuld, den ligner og bliver liggende.
Mængder
Til et lag på syv centimeter regner du med omkring 70 liter per kvadratmeter. En kubikmeter dækker altså cirka 14 kvadratmeter. På legeflader under redskaber med faldhøjde må der gerne være betydeligt mere; der gælder egne forskrifter, som du kan spørge kommunen om.



